Christian skov madsen

Om mig

STIFTER AF HUND & SKOV

Christian Skov Madsen

Mit navn er Christian Skov Madsen og til dagligt bor jeg i Middelfart kommune sammen med min kone Stine og vores 2 hunde. Vores yngste hund hedder Nila på 3 år, hun er en Australsk Shepherd og er en rigtig spilopmager, hun elsker at komme i vandet og er altid med på at træne agility og shaping. Vores anden hund hedder Molly 7 år, hun er en springer/labradorblanding som altid har snuden i jorden og elsker at ”søge”. Molly er altid klar til at lave øvelser og komme ud i skoven.

Jeg elsker at omgive mig med dyr, især hunde, som er ”menneskets bedste ven” og en stor kilde til glade stunder og oplevelser. 

Jeg har altid haft stor glæde ved at arbejde med hunde og har trænet hunde de sidste 15 år. Jeg er uddannet hundeinstruktør, gennem Dansk Dyre Institut, en uddannelse jeg valgte pga. deres tilgang til træning. Min uddannelse har taget afsæt i indlærings- og træningsmetoder baseret på en videnskabelig tilgang, der fungerer på dyrenes præmisser. Dette kombineret med min egen erfaring, har jeg udviklet et træningskoncept og nedsat mig som selvstændig hundetræner. Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med jer og jeres firbenede familiemedlemmer. 

HVAD DRIVER MIG

Min mission

Jeg vil udbrede kendskabet til, at psykologi, gensidig respekt og samarbejde skaber det bedste forhold mellem hund og ejer fremfor tvang, dominans og begrænsninger. Jeg vil fokusere på at (kommende) hundeejere får den nødvendige viden om hundens sprog, -signaler og -indlæring, samt lære at anvende eget kropssprog og lydsignaler korrekt, så hund og ejer opnår de bedste chancer for et livslangt samarbejde.

Enetimer
Onlinekursus
pakkeløsninger
Hund & Skov

Vores dyr…